Risø DTU
I tæt dialog med erhvervslivet, det politiske system og forskningsverdenen skaber vi nye:
- Muligheder for fremtidens energisystemer.
- Teknologiske muligheder for diagnose og behandling af sygdomme.
- Videnbaserede produkter og virksomheder med vækstpotentiale.
Muligheder for studentersamarbejde
- Studenterjob, deltid
- Studenterjob, fuldtid
- Erhvervspraktik
- Projektskrivning
- Speciale/Hovedopgave
- Rundvisning på virksomhed
- Virksomheds-præsentation
- Gæsteforelæsning
- Karrieremesser
- Ph.d.-studerende
- Forskning
OM VIRKSOMHEDEN
- vær med til at skabe viden, der gør en forskel
På Risø mødes naturvidenskab, teknik, samfundsvidenskab og økonomi om at udvikle nye teknologier til gavn for fremtidens samfund.
Hvem er vi?
Risø DTU er et af Europas førende forskningscentre inden for udviklingen af nye energiteknologier. Vi spiller en markant rolle for vindenergi og brændselsceller, men er også en vigtig aktør inden for sundhedsteknologi. I tæt dialog med omverdenen opbygger vi viden i international topklasse, og den viden lægger grunden til et innovativt og bæredygtigt dansk samfund.
Karriere på Risø
På Risø DTU kan du kvalificere dig til en karriere i internationalt format. Du kommer til at indgå som en integreret del af en forskningsgruppe med dygtige, erfarne og engagerede kollegaer. På Risø er studieophold, gæsteforelæsninger og konferencer en naturlig del af din hverdag. Risøs force er unikke faciliteter og faglig bredde. Vi lægger vægt på, at forskningen skal have effekt i samfundet, så du vil også komme til at deltage i arbejdet med at omsætte forskning til forretning.
Tilbud til studerende og nyuddannede
Du kan få inspiration til et studierelevant projekt på risoe.dk under "Job og karriere". Vi tilbyder praktik, studieprojekter, studenter- og sommerjobs samt ph.d.-stipendier inden for en lang række fagområder.
”Jeg valgte at lave min ph.d. på Risø, fordi jeg vidste, at forholdene var de bedste, jeg kendte til", fortæller ph.d.-studerende Tine Knudsen. 
“Der er tilgængeligt udstyr, som virker. Og ikke mindst mange kolleger med stor viden og erfaring, der er engagerede i deres arbejde – både teknikere og videnskabeligt personale. Kort sagt et godt fagligt miljø, hvor jeg kan trække på andres erfaringer og indgå som en integreret del af en forskningsgruppe. Samtidig vidste jeg fra nogle ph.d.-studerende, jeg kendte, at der også var et godt socialt miljø, hvilket også er væsentligt for mig.