ATP: Questions & Answers
Virksomheden
Hvem er jeres konkurrenter, og på hvilke områder adskiller I jer fra dem?
Vi har monopol på de fleste af vores ordninger, eks. ATP-pension, Feriekonto og Lønmodtagernes Garantifond. Men i vort datterselskab PensionService A/S løser vi administrative opgaver for andre arbejdsmarkedspensioner og her er vi i direkte konkurrence med andre pensionselskaber. Vi adskiller os ved en billig masseadministration pga. vores store volumen, eks. fra ATP-pensionen.
Hvad laver jeres virksomhed?
Vi løser pensions- og sikringsopgaver for arbejdsmarkedets parter.
Hvad er jeres vision?
Vi er her for at sikre hele Danmark økonomiske grundtryghed.
Vi tør gå nye veje i sikrings- og pensionsverdenen.
Vi kæmper for at afskaffe det komplicerede og tunge.
Vi gør det nemt og trygt for den enkelte.
Enkelhed og høje afkast skal sikre verdensklasse.
Hvad er de væsentligste udviklingstendenser og vækstområder for jeres virksomhed?
Vi får løbende tilført nye ordninger/opgaver, som enten er aftalt via overenskomster på arbejdsmarkedet eller via lovgivning i Folketinget.
Fra november 2012 overtager vores forretningsområde Udbetaling Danmark udbetaling af folkepension, førtidspension, familieydelse, barsel og boligstøtte fra kommunerne. Vi er allerede i fuld gang med at opbygge organisationen i fem centre, der placeres i Frederikshavn, Holstebro, Haderslev, Vordingborg og Hillerød.






