Er du motiveret, ambitiøs og handlekraftig, og synes du, at forandringer og udfordringer i en stor virksomhed gør arbejdsdagen spændende?

Så har du noget til fælles med medarbejderne i Nordea, den ledende finansielle virksomhed i Norden. Vi er 33.500 engagerede medarbejdere, som sammen arbejder for at give vores kunder den bedste service og udvikle nye produkter i takt med, at markedet ændrer sig. En opgave, der kræver kreativitet, effektivitet og faglig dygtighed.

Hos Nordea vil du møde mennesker fra forskellige kulturer og med forskellige faglige baggrunde og kompetencer – generalister såvel som specialister. Det giver os et godt fundament til at nå vores vision om at være ’en great European bank, anerkendt for sine medarbejdere, som skaber markant værdi for kunder og aktionærer’.

Nordiske rødder
I Nordea beskæftiger vi os med alt fra rådgivning af privat- og erhvervskunder og handel på de internationale børser til salg og investering af pensionsopsparinger og kapitalforvaltning. Kort sagt alt inden for finansielle ydelser. Derudover har vi en række medarbejdere, der arbejder i backup funktioner, for eksempel inden for HR, IT og Finans.

Nordea blev dannet i 2000, men har sine rødder i nordiske banker og forsikringsselskaber, der stammer helt tilbage fra begyndelsen af det 19. århundrede. En dyb respekt for individets rettigheder, demokrati, lighed, og ærlighed er typiske nordiske værdier. Dette betyder, at vi lægger stor vægt på samarbejde, pålidelighed og integritet. Vi ønsker at være ét Nordea-team, men stadig med plads til individuelle præstationer.

I dag er vi en international virksomhed, og det præger i høj grad dagligdagen i mange af vores enheder. Dialog og idéudveksling foregår lige så ofte med kolleger på tværs af grænser som med kolleger på tværs af skriveborde.

Det handler om mennesker
Nordeas størrelse betyder, at der er mange muligheder for at udvikle sig – både personligt og fagligt. Du har mulighed for at udvikle en karriere både som leder og specialist - lokalt, nationalt og internationalt, og vi har en bred vifte af forskellige udviklingsprogrammer, blandt andet kurser inden for ledelse.

For nyuddannede kandidater tilbyder vi også et graduate programme, hvor vi sætter din udvikling og karriereønsker i fokus. Programmet giver dig desuden et bredt kendskab til Nordea og et stort netværk.

Hvem er du?
Vores mission er at gøre det muligt, og denne attitude ønsker vi, at alle vores medarbejdere besidder. Det vil sige, at vi lægger vægt på, at du er initiativrig og kan se muligheder.
Vi er konstant på udkig efter nye medarbejdere, som har fagligheden i top, har en interesse i finanssektoren og som er gode til at skabe relationer. Du skal have en god forretningsforståelse, være visionær, ambitiøs og klar til at tage ansvar og sidst, men ikke mindst være indstillet på, at vi sammen stræber efter at være en great European bank.