Vi ved, hvor du bor!

Og nej, det er bestemt ikke nogen trussel. Det er forskning. Og det er lektor ved Aalborg Universitet, Henrik Harder, der står bag:

”Det, vi kan se, er, at personer med længerevarende uddannelser ofte bliver boende i universitetsbyerne, efter de har afsluttet deres uddannelse,” fortæller professoren, der forsker i bl.a. pendling og mobilitet inden for landets grænser. Og han har et bud på hvorfor.

”Ofte finder man en partner med samme uddannelsesbaggrund som en selv. For to unge med en videregående uddannelse kan det være svært at finde et job i udkanten af landet, hvor begge kan få det faglige indhold, man ønsker,” fortæller Henrik Harder og forklarer, at har man ikke kæreste eller børn, kan det være vennerne eller den nye lejlighed, der holder nyuddannede tilbage fra at rykke de berygtede teltpæle op.

Vil gerne pendle

Lidt vil vi dog gerne flytte os, fortæller han. Hvis jobtilbuddet ligger i Kalundborg og ikke København, vil vi meget gerne pendle – så længe vi slipper for at flytte adresse.

”Hvis man ikke kan finde job, er man villig til at køre ret langt efter jobbet. I gennemsnit pendler alle danskerne omkring 40 kilometer på arbejde hver dag. Personer med længerevarende uddannelser pendler gerne 60-80 kilometer eller længere for det rette job,” siger forskeren og konkluderer:

”Så højtuddannede er ikke mobile på den måde, at de flytter efter jobbet, men omvendt vil de gerne køre langt for at få et job.”

Fordele ved at flytte

Charlotte Rønhof, forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos Dansk Industri, mener, det er meget vigtigt, at især nyuddannede med en længerevarende uddannelse er villige til at flytte sig efter jobbet.

”For samfundet er det vigtigt, at vi får flere højtuddannede ud i de mindre og mellemstore virksomheder, der ofte ligger i provinsen. Vi ved af erfaring, at den første højtuddannede, der bliver ansat er vigtig. Det øger væksten i virksomhederne, og på den måde er der også en god gevinst for samfundet,” fortæller hun.

For en nyuddannet kan der også være store fordele at hente ved ikke kun at skæve til de centralt beliggende, store virksomheder, som man kender navnene på fra studiet, mener hun.

”Når man bliver ansat i mindre og mellemstore virksomheder, får man tit også et større ansvarsområde. Og så er det jo også billigere at etablere sig i provinsen,” argumenterer hun.

Hellere til Kina og USA end Aarhus

En undersøgelse fra 2010 foretaget for Kommunernes Landsforening viste, at mange danskere hellere vil flytte til udlandet end at flytte region for at arbejde. F.eks. ville danskere bosat i Region Hovedstaden langt hellere arbejde i USA, Canada eller Kina, end de ville arbejde i Aarhus og omegn.

Og hvis du virkelig vil frem i verden – må du også ud i den, understreger Charlotte Rønhof.

”Hvis du er super karrieremindet i dag, vil det være afgørende, at du på et tidspunkt i din karriere har arbejdet i udlandet. Det betyder mere og mere. Det er sjældent, at du ser en topleder i dag, der ikke har boet og arbejdet i udlandet. Man skal kunne handle og interagere med hele verden.”

Global generation

Når det kommer til at gøre udlandseventyret til virkelighed, er Charlotte Rønhof dog fortrøstningsfuld på nyudklækkede kandidaters vegne.

”Der er meget, der tyder på, at vi i stigende tempo bliver bedre til at se ud over Danmarks grænser. Der er mange fra de generationer, der bliver færdige nu, der har taget deres uddannelse på engelsk. Sådan var det ikke for bare fem-seks år siden. Der var det utænkeligt, at man kunne læse en engelsk master på et dansk universitet,” fortæller hun og uddyber:

”Det betyder, at de kommende generationer bliver mere mobile. Det kommer vi til at se enten ved, at de springer direkte ud i at tage til udlandet, eller når muligheden byder sig i en international virksomhed for at blive udstationeret. Den nye generation er mere globalt tænkende,” siger hun.