Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Assistant Analyst (student) til Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S

SEB



Copenhagen SEBx – SEBx / IFS / On-site

Drømmer du om en fremtid i den finansielle sektor? Så har vi det helt rigtige studiejob til dig.

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S (IFS SEBinvest) søger en Assistant Analyst til et udfordrende og spændende job. IFS SEBinvest er en organisation i hastig vækst og står overfor en virkelig spændende udvikling de kommende år.

Stillingen er placeret i afdelingen ”Management & Board Secretariat”, der bl.a. står for konstruktion og udfærdigelse af en række centrale finansielle rapporteringer, herunder også statistik og databehandling. Der vil derfor være rig mulighed for at kombinere teoretisk og praktisk viden om investering, finansielle instrumenter og markeder.

IFS SEBinvest består af et dedikeret team af medarbejdere, som forestår daglig administrationen af danske noterede og unoterede investerings- og kapitalforeninger, der indeholder over 100 afdelinger. Derudover håndteres en bred vifte af investeringsløsninger i segmentet for institutionelle investorer.

Investeringerne foretages på stort set alle verdens finansielle markeder og IFS SEBinvest’ samlede formue under forvaltning er pt. omkring 85 mia. kr.

Vi arbejder i et spændende og internationalt finansmiljø og en del af kommunikationen foregår på engelsk.

Organisationsstrukturen er flad og der er kort fra idéer til beslutning og handling samt fokus på udvikling og samarbejde.

Dine opgaver
Vi forventer, at du bidrager til en række forskellige opgaver af både drifts- og udviklingsmæssig karakter f.eks.:

· Udarbejdelse, effektivisering og udvikling af bestyrelsesrapportering. Rapporteringerne omfatter perfor-mance- og konkurrentanalyser af fonde, samt allokeringsrapporter og risikorapporter. Rapporteringerne udarbejdes pt gennem et mix af Excel, SQL og Python.

· Effektivisering/automatisering af procedurer og datasystemer i forbindelse med løbende drift

· Beregnings- og supportopgaver for Risikofunktionen f.eks. beregning og rapportering af likviditet, VaR, mv.

· Ad hoc analyser, forespørgsler og opgaver.

Efter en grundig oplæring får du efterhånden større ansvar til at løse opgaver og deltage i tværgående projekter på egen hånd.

Vi har god erfaring med at lytte til og lære af vores dygtige studenter og du får god mulighed for at præge din stilling og dine daglige opgaver.

Din profil
Vi søger en person med følgende kvalifikationer:

· Du er minimum på femte semester på en videregående økonomisk eller teknisk uddannelse, f.eks. polit., oecon., HA (mat.), HA (it.), DTU, ITU eller lignende.

· Du er detaljeorienteret og har en konstruktiv tilgang til udførelsen af opgaver

· Du har kendskab til og måske erfaring med at programmere i programmeringssprog såsom SQL, VBA, Python, Java, C++ el.lign.

· Du har indgående kendskab til og større kunnen end de fleste i Excel og Power Point.

· Du har indsigt i og interesse for de finansielle markeder og finansielle instrumenter

· Vi forventer, at du er en holdspiller, der fungerer bedst ved at samarbejde om opgaver og sætter pris på sparring og faglige drøftelser

· Du kan håndtere pressede situationer og er fleksibel omkring din arbejdstid, da særligt tiden omkring bestyrelsesmøder vil kræve en indsats fra dig.

Arbejdsugen er på ca. 20 timer, men vi er fleksible omkring eksamener, og forventer tilsvarende fleksibilitet fra din side. Vi håber, at du kan starte snarest muligt.

Vi tilbyder
En attraktiv arbejdsplads i et professionelt og dynamisk miljø

God balance mellem arbejde og fritid og fleksible arbejdstider

Overenskomst mellem FA og Finansforbundet

Sundheds-, tandlæge-, gruppelivs- og ulykkesforsikring

Lækker frokostordning

Fitnessrum

Kulturklub

Studenterforening

IFS SEBinvest A/S bor sammen med Skandinaviska Enskilda Banken (SEB) i SEB-husets prisbelønnede lokaler ved Københavns Havn tæt ved Københavns Hovedbanegård.

Det er vores grundlæggende overbevisning, at inklusion og mangfoldighed er afgørende for vores fremtidige succes. Vi stræber efter at have en inkluderende, værdidrevet kultur, hvor medarbejdere føler sig værdsat, respekteret og involveret, uanset hvem de er, hvad de tror på, eller hvor de kommer fra.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Senior Analyst, Line Isager Larsen på 33281426 eller Assistant Fund Manager Morten Bast Hall på 21567567.

Sådan søger du
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og karakterbevis senest d. 31. maj 2024. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Om IFS SEBinvest
IFS SEBinvest er ejet af de investeringsforeninger, som har delegeret forvaltningsopgaven til IFS SEBinvest. Vi løser primært opgaver for investeringsforeninger, der er knyttet til SEB, men løser i stigende grad også opgaver for andre investeringsforeninger.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos SEB



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


SEB

Bernstorffsgade 50, 1577 København V

SEB er en bank, der hjælper både enkeltpersoner og virksomheder med at udvikle sig vellykket gennem god rådgivning og langsigtede relationer.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2560845//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT