Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til formidling i nyt børneunivers i Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening


Kunne du tænke dig at arbejde med formidling i børnehøjde og være med til at planlægge og afholde fede events i naturen for børn og deres familier?

Vi søger en dygtig studentermedhjælper, som brænder for at formidle den gode historie, det vilde eventyr eller den sjove aktivitet. Du skal både synes, det er sjovt at formidle foran børn og børnefamilier i naturen, men også have lyst til at brænde igennem foran et kamera med inspiration og viden til børn.

Børn kommer stadig mindre i naturen, og en hel generation er ved at miste forståelsen for naturens værdi og hvad det kræver at beskytte den. F.eks. har 1 ud 3 børn aldrig set et egern i virkeligheden. Det er et problem. Både for børnene og den danske natur. I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi for at bringe børn tættere på naturen og bidrage til, at mange flere børn begejstres af naturen og får lyst til at udforske og passe på den.

Danmarks Naturfredningsforening lancerer derfor et nyt børneunivers, VILD, der netop har fokus på at bringe børn tættere på naturen gennem digitalt indhold og vilde events. Vi bygger, leger, plasker, danser og udforsker i naturen, og tager både børn og voksne i hånden, da vi ønsker at gøre det nemmere for børn og børnefamilier at vælge naturen til og inspirere til flere gode naturoplevelser i familien. Derfor har vi brug for, at du er en dygtig formidler, brænder igennem og tør give noget af dig selv.

Dine arbejdsopgaver:

  • Du skal facilitere og formidle events for børn og børnefamilier i naturen.
  • Du skal inspirere og klæde vores mange frivillige på til at afholde lokale ture og arrangementer
  • Du skal være foran kameraet som vært, inspirator og facilitator af vores indhold til video, der skal bruges til digitale platforme, herunder sociale medier.
  • Du skal være med til at ideudvikle og planlægge ture og arrangementer for børn og børnefamilier.

Vi forestiller os, at…

  • Du er i gang med en uddannelse inden for f.eks. kommunikation. Eller måske du studerer til pædagog, lærer, friluftslærer eller biolog.
  • Du har flair for og elsker at stå foran et publikum både live og foran et kamera.
  • Du er en dygtig formidler og kan kommunikere klart, tydeligt og medrivende. Det er ikke nødvendigt at du ved alt muligt om naturen i forvejen.
  • Du kan koordinere, holde overblik og struktur
  • Du har kørekort, så du kan komme rundt i landet til forskellige arrangementer.

Vi tilbyder...

  • En arbejdsplads i et stort og rummeligt hus med et solidt fagligt fundament, godt sammenhold og festlige fælles arrangementer
  • En vigtig rolle i et engageret team, der skaber naturoplevelser for børn og voksne
  • At indgå i et større projektteam, der arbejder med forskellige projekter og events til børn og unge
  • En stilling med høj grad af selvstændighed og indflydelse
  • Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdsuge

Arbejdstid og løn
Stillingen er 15 timer om ugen, hvor der vil forekomme weekendarbejde. Løn følger den statslige overenskomst. Vi har en økologisk frokostordning samt en kreativ og uformel arbejdsplads. Hvis du vil vide mere om stillingen og om vores arbejde, er du velkommen til at kontakte Lene Gryning på  eller tlf. 31193237.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er søndag den 19. maj inden kl. 24.00 via dette link, men send endelig din ansøgning før, da vi løbende læser dem og indkalder til samtaler.

Du bedes også fremsende en video, hvor du fortæller om dit yndlingsdyr. Videoen må maksimalt vare 3 minutter. Du deler videoen med os ved at indsætte et Wetransfer-link i dit CV. Vi sletter alle videoer, når den rette kandidat er fundet.

Danmarks Naturfredningsforening er med 135.000 medlemmer Danmarks største grønne medlemsorganisation. Vi arbejder for, at Danmark bliver et samfund med en rig og mangfoldig natur, et rent og sundt miljø og en aktiv klimaindsats. Der er ca. 90 medarbejdere i sekretariatet, og vi bor på Østerbro tæt på metrostationen ved Poul Henningsens Plads.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (19.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation med 130.000 medlemmer og over 1.500 frivillige. Derudover er vi den eneste forening i Danmark, der kan rejse fredningssager og sikre Danmarks natur for fremtiden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2553709//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT