Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Økologisk Landsforening søger praktikant med journalistisk tække

Økologisk Landsforening



Interesserer du dig for økologi og bæredygtighed? Har du lysten til at dække udviklingen af det økologiske landbrug midt i samfundets grønne omstilling, være en del af et kommunikationshold, der arbejder med landsdækkende kampagner, og har du tække for at skrive journalistisk? Så er du måske den praktikant, vi søger.

Fagmediet Økologisk Nu (www.økonu.dk) er et medie, der udgives af Økologisk Landsforening. Vi udkommer både på nettet samt i den trykte avis Økologisk Landbrug og dækker hele den økologiske branche; lige fra landmænd, til virksomheder, professionelle køkkener og forbrugere. Vi beskæftiger os med både det landbrugsfaglige, forskningen, det politiske og afsætningsmæssige aspekt i økologien og går tæt på såvel udfordringer som løsninger.

Vi ønsker en praktikant, der har lyst til at bidrage til dækningen af et område i rivende udvikling, og som har lyst til at prøve sig selv af i flere journalistiske genrer; lige fra den korte nyhedsartikel over reportagen til portrætinterviewet.

Vi forestiller os, at du:

  • Du interesserer dig for økologi og bæredygtighed og har kendskab til at skrive journalistisk, grammatisk korrekt og interviewe kilder.
  • Da redaktionen hører under kommunikationsafdelingen, skal du også gerne kunne byde ind med journalistiske idéer, der kan understøtte foreningens mærkesager og kampagner.
  • Du har kendskab til versionering, så det indhold, du laver, fungerer på forskellige platforme.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at udfolde og udvikle dig på flere platforme: Du kan skrive både korte og lange artikler til nettet og avisen, komme på reportager og messer, bidrage med SoMe-indhold samt lave video og podcasts.
  • Sparring med kolleger, der har en journalistisk uddannelse.
  • Mulighed for at udvikle en faglig specialviden om den økologiske sektor.
  • Et dagligt indblik i foreningens kommunikationsarbejde og mulighed for at bidrage til det.

Vi tilbyder spændende faglige og personlige udviklingsmuligheder i en organisation i rivende udvikling, hvor du er med til at gøre en forskel.

Om Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening er en organisation for økologiske landmænd, virksomheder, køkkener og forbrugere, som gennem årene har skabt væsentlige resultater politisk, i landbruget og på dagligvaremarkedet. Økologisk Landsforenings vision er en verden, der tænker og handler økologisk. Med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse baner Økologisk Landsforening vej for mere og bedre økologi – til glæde for mennesker, dyr og vores jord. Foreningen har ca. 3.000 medlemmer og 40 ansatte. Læs mere om Økologisk Landsforening på www.okologi.dk.

Arbejdssted
Økologiens Hus
Agro Food Park 26
DK-8200 Aarhus N

Tiltrædelse
Praktikperioden løber i efteråret 2024 fra omkring februar til maj.

Den konkrete praktikperiode aftales nærmere og vil være omkring 37 timer ugentlig afhængig af dit studie.

Praktikpladsen er ulønnet, men vi giver frokost og stiller arbejdsudstyr til rådighed.

Ansøgningsfrist
Vi læser ansøgninger løbende og besætter derfor stillingen, så snart vi har den rette kandidat.

Send en ansøgning til [email protected] og vedhæft CV samt eventuelle anbefalinger.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ansvarshavende redaktør Henrik Hindby Koszyczarek på 4190 2005 eller førnævnte mail-adresse eller kommunikationschef Line Hedeboe på 2072 2366 eller [email protected].

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Økologisk Landsforening



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2257038//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT