Vil du i praktik hos Analyse Danmark?

Praktik hos Analyse Danmark

Få jord under neglene og hardcore erfaring til dit videre studieforløb og CV! Hos Analyse Danmark bliver du en del af processen omkring markedsanalyser fra A-Z. Når du er færdig i praktik har du fået erfaring med branchens lovmæssige krav, kundemøder, skrive tilbud samt forberedelse, gennemførelse og afrapportering af projekter. Vi søger en studerende til 2. halvår af 2023, som kan meritoverføre en praktik. g

Hvem er du?

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse (f.eks. anvendt kulturanalyse (MA-CA), antropologi, sociologi.)
  • Er selvstændig, grundig og analytisk
  • Er metodisk velfunderet og har gerne erfaring med at udarbejde spørgeguides og gennemføre dybdeinterviews
  • Er god til at formulere dig skriftligt på dansk og engelsk
  • Har erfaring med rapportskrivning og præsentation i PPT
  • Kan inspirere os med ny viden fra dit studie

Du får:

  • Mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
  • Praktisk erfaring med planlægning (tilbud, metode set-up), gennemførelse (spørgeskema, interviewguide, rekruttering, observationer, interviews, notar ved fokusgrupper mm.) og rapportering (analyse, præsentation) af analyser for nationale og internationale virksomheder, brands mm.
  • En mentor, der vil guide dig gennem forløbet.
  • Løbende evaluering af praktik.
  • I overensstemmelse med SU-loven er der mulighed for at få en erkendtlighed på op til kr. 3.000 pr. måned ved siden af din SU, som udtryk for påskønnelse af det arbejde, du lægger.
  • Mulighed for studiejob efter endt forløb.

Hvem er vi?

Analyse Danmark er et analyseinstitut, som løser opgaver for både NGO’er, offentlige og private kunder. Vi arbejder med mange spændende projekter og analysetyper – lige fra ’Danskernes holdning til deres bank’ til ’Bøssers brug af kondom’, se casebeskrivelser her. Vi er altid fokuserede på at skabe konkret brugbar viden og aflevere rapporter, der bliver brugt fremfor samler støv.

På kontoret har vi en bred faglighed og søger at udnytte dynamikken i medarbejdernes forskellige uddannelser og erfaringer. Omgangstonen er afslappet, strukturen er flad og opgaverne er meget varierede. Se mere om os på www.analysedanmark.dk og på LinkedIn.

Det praktiske:

  • Praktikperioden forventes at starte omkring 1. september 2023 og varer 4-5 måneder efter aftale. Start- og slutdato aftales, så det passer dig bedst muligt.
  • Arbejdsstedet er Lyngby.
  • Den ugentlige arbejdstid udgør 37 timer.
  • Praktikken placeres som udgangspunkt på følgende dage; mandag-torsdag kl. 8:30-16:30 og fredag kl. 8:30-16:00. Ved gennemførelse af kvalitative projekter kan du til tider forvente at skulle deltage i feltarbejde om aftenen.
  • Vi er fleksible og deltidspraktikanter har også interesse, hvis det er nødvendigt at følge et fag ved siden af.

Ansøgning:

Kvalitativ praktikant: Send en kort ansøgning og dit CV, senest d. 1. maj 2023 til Head of Qualitative Research, Marianne Hjelm Parastatis, pr. e-mail: mhp@analysedanmark.dk. Ønsker du yderligere information, er du også velkommen til at kontakte Marianne på telefon 43 33 10 28.